
kunstportofolio
Dette er en samling af alle de kunstprojekter og produkter jeg har lavet i min fritid samt billedkunstundervisningen på Den Frie Lærerskole. Tryk på billederne for at se dem større og få en beskrivelse af projektet.




Street Piano
En af mine venner inviterede mig til dette fantastiske projekt. Det foregik i Fredericia, i det der hedder C-byen. Projektet gik ud på at invitere kunstnere til at dekorere et klaver, som skulle placeres i byen. Folk som kommer forbi kunne sætte sig og udfolde deres talenter, til glæde og gavn for de forbipasserende.
Vi fik et klaver, en masser posca-tuscher og frie tøjler. Her kan I se hvad Melinda og jeg fik kreeret.

En mannequin som lærred giver et interessant udtryk og er sjovt at arbejde med. De er desværre ikke billige, hvis man skal op at have et klassesæt.



En mannequin som lærred giver et interessant udtryk og er sjovt at arbejde med. De er desværre ikke billige, hvis man skal op at have et klassesæt.
Parafrase
I billedkunst på 1. årgang havde vi et parafrase forløb. En parafrase er en omfortolkning af et værk. Ud over gruppeprojekter har vi også arbejdet med vores egne individuelle parafraser.
Frida Kahlo arbejde jeg på over 4 timer, skriget/babushka i 30 min og frokost i det grønne var en fotoparafrase som vi havde 60 min til at finde på og skabe.

Laserlito er et plantryk, hvor farven duppes på med en svamp. Teknikker er den samme som ved litografi, men foregår her fra papir til papir. Udgangs pladen er en fotokopi som ”lukkes” og gøres trykbar med gummi. Efter påføring af farve, som foregår ved at "duppe" med svamp,trykkes pladen på en dybtrykspresse. Da papiret ikke er så holdbart som sten kan man kun forvente at trykke i oplag af 4 tryk pr. plade. Teknikken er stadig under udvikling.

Chine = Kinesisk - Collé = papir+lim. Teknikken er ret gammel og blev oprindelig brugt til at give hele trykfladen en svag farvetone i forhold til det omgivende papir. På den aftørrede plade lægges et fugtet papir indsmurt i et opkog af rismel. Under trykningen vil trykfarve afsættes på papiret, som limer til trykpapiret. I dag anvendes teknikken mest til indlimning af papirer partielt i billedet.

Monotypi er en grafisk fladtryksteknik, der oftest kun benyttes til et enkelt tryk, idet følgende ikke bliver gode. Der bliver derfor aldrig tale om oplagstryk

Laserlito er et plantryk, hvor farven duppes på med en svamp. Teknikker er den samme som ved litografi, men foregår her fra papir til papir. Udgangs pladen er en fotokopi som ”lukkes” og gøres trykbar med gummi. Efter påføring af farve, som foregår ved at "duppe" med svamp,trykkes pladen på en dybtrykspresse. Da papiret ikke er så holdbart som sten kan man kun forvente at trykke i oplag af 4 tryk pr. plade. Teknikken er stadig under udvikling.
Grafik
Vi har haft 2 større forløb med grafik.
Der findes mange teknikker indenfor højtryk, dybtryk, plantryk og andre teknikker som fx monotopi. Da min mor er grafiker har jeg meget erfaring og undervisningserfaring indenfor disse teknikker.
For at vide mere om de forskellige teknikker, tryk da på billederne.
(www.ann-kerstina.dk)




Præperering af papir
Vi besøgte kunstneren John Olsen's udstilling på SAK i Svendborg. Efterfølgende arbejdede vi med præparering af papir i vores billedkunstlokale. Vi har eksperimenteret med forskellige teknikker og præparater. Vi brugte bl.a. en parteret fisk til at lave en struktur på dybtrykspapiret, shellak, kaffe, pulverfarve, blæk, neskaffe, salt, eddike og så videre. Dybtrykspapiret er blevet bearbejdet først ved at krølle det, ridse det mod fliser og asfalt.



Skrotkunst
Der er mange muligheder i genbrug. Hvis man er god til at gemme alt muligt "affald" har man en kæmpe skattekiste, som man kan lave fantastiske skabninger og ting ud af. Børnene er vilde med at skabe fantasidyr og udfolde deres kreativitet. Man kan evt. give dem nogle benspænd. Fx at den skal kunne bo i en skotøjsæske, man må kun bruge 10 ting eller ikke være højere end 10 cm. Her er et par eksempler på ting lavet af skrot.


Zentangle er her brugt til at skabe pingvinernes naturlige former og give et godt spil og følelser til billedet. Baggrunden er et gammelt søkort.


Doodle og zentangle
Zentangle er små sort/hvide kunstværker der er tegnet uplanlagt og abstrakt, typisk i kvadrater. Teknikken kan dog bruges i alle sammenhænge. Processen med at skabe en zentangle er en form for "kunstnerisk meditation", da man bliver fuldstændig opslugt af at lave hvert enkelt mønster, og man tegner én streg ad gangen. Det er derfor utroligt vigtigt at man er åben for de idéer der springer ud af hovedet og at du tegner fuldstændig dét der kommer til dig. De kreative muligheder og mønsterkombinationer er uendelige!
Doodles kan oversættes til krudseduller. Telefontegninger. At lave forenklede tegninger af hverdagsobjekter eller abstrakte mønstre. Det umiddelbare og fantasifulde udtryk er også meget i fokus her, men der er typisk mere tale om håndgribelige motiver.




Keramik
Som afsluttende projekt har vi på Den frie Lærerskole arbejdet med et selvstændigt fordybende projekt efter eget valg.
Da jeg ikke tidligere har arbejdet med keramik, var det en oplagt mulighed for at prøve en masse teknikker af, afprøve forskellige lertyper, afbrændingsteknikker og glasur. Alt jeg har lavet har været nummereret og sat i skema, så alle processer og bearbejdninger af værkerne er dokumenteret, til senere brug. Mit overordnede emne blev "keramiksucces med børn" og jeg fandt ud af at pingvinen var et fremragende motiv at arbejde ud fra. Dét jeg skulle koncentrere mig om var ikke formen/motivet, men processen. Derfor var det et godt valg at arbejde ud fra ét dyr.








Murmaleri
Vores billedkunsthold ønskede at skabe et murmaleri på en lang mur, langs lærerskolens p-plads. Vi ville kommunikere ønsker til fremtiden, som handler om at skabe (positive) forbindelser i stedet for afstand. Forbindelser mellem menneske og natur, mellem forskellige kulturer, mellem fortid og fremtid, mellem fantasi og virkelighed, mellem sol og regn, mellem mørkt og lyst, rødt og grønt, stort og småt.
Med positive forbindelser mener vi ønsket om større FÆLLESSKAB, BALANCE, BÆREDYGTIGHED og FANTASI/KREATIVITET. Rammen er et landskab, hvor naturen og fantasien får større plads og hvor mennesker trives SAMMEN med naturen – og forstår naturen. Arkitekturen afspejler naturens diversitet, bæredygtig energi og mindre forbrug.
Landart




Rummelige Rum




Kunst med flygninge




Feworkshop til Magiske Dage




Klimaflygtninge




Drømmefangere




Papir og collage


